Gu' er det svært at tale om sex!

Af Marie Timmermann

En af vore stærkeste drifter og alligevel så sårbar? Rigtigt gættet – vi tænker (igen) på sex, især den sex, der volder parterne problemer og måske derfor havner hos en sexolog. Vi har spurgt ALT for damernes nye sexolog, Marianne Egense, hvilke genvordigheder hun oftest støder på i sin praksis.

Kvinder har det ofte svært med…
Porno – det er meget svært for mange kvinder at acceptere, at porno kan være en del af mandens seksualitet, uden at den truer hendes position i deres fælles seksualitet.

Mænd har det ofte svært med…
Præstationsangst – i dag skal mænd leve op til en masse; godt job, god løn, karriere, hente børn, skifte ble og vaske tøj – og så skal de være rigtige mænd i sengen. Sådan nogle, der kan tage deres kvinde, men også mestre det lange, romantiske, nære, blide forspil… Og hvornår er det lige, at de skal gøre hvad?

Begge parter slås med…
Manglende lyst – en travl livsstil med mangfoldige krav kan gå ud over lysten til sex, og i takt med den øgede ligestilling både ude og hjemme, ser sexologerne et stigende antal mænd og kvinder, hvor lysten lider under arbejdspresset.

Det kan du tale med sexologen om:

Psykiske problemer:
…som f.eks. manglende lyst, manglende orgasme, manglende accept af fetichisme eller anden seksuel lyst. For tidlig sædafgang, impotens, efterfødsels-reaktioner, identitetsproblemer i forhold til bi- eller homoseksualitet samt par-problemer der påvirker seksualiteten.

Fysiske problemer:
…som kræftsygdomme og/eller behandling af sygdommen, fysiske handicap, hjertesygdomme, blodpropper, svamp og kønssygdomme.


Hvornår har du sidst fået noget? I lørdags, i tide og utide – eller er det alt for længe siden, men skønt, når det endelig sker?

Vi spørger, fordi man sjældent taler om det – sexlivet – måske ikke engang med hinanden og slet ikke med andre. Så hvor skulle vi egentlig vide det fra?

Vi ved, at det volder problemer. Det siger sexologerne…, men hvilke problemer (for „de andre“ altså, vores egne kender vi jo til hudløs… nå, pyt!), og hvorfor kan det være så svært at få sexlivet til at fungere? Hvorfor er det lige præcis samlivet, der først ryger ned ad to-do-listen i takt med at job og især børn ryger op – hvorfor er det ikke vasketøjet? Rengøringen? Eller noget andet?

Og hvorfor taler vi ikke om det? Med hinanden og med andre. Hvorfor accepterer vi, at det der (objektivt set!) giver allermest energi, er det, der allerførst risikerer at pifte ud af samlivet i takt med at krav og hverdagsrutiner pifter ind?

– Fordi de daglige rutiner skal fungere, for at hverdagen kan fungere, det behøver sexlivet ikke at gøre – sådan umiddelbart, forklarer ALT for damernes nye sexolog Marianne Egense.

Vi har sat hende i stævne for at høre, hvad det er for problemer, hun oftest støder på i sin rådgivning.

– De færreste er vant til at tale om sex og sætte ord på, hvad det er, de gerne vil have. Af skræk for at såre den anden og selv risikere kritik, vælger mange i stedet for slet ikke at tale om problemerne – og så er det først et problem.

Så gnisten kan altså i virkeligheden gå ud, fordi vi er bange for at „be’ om ild“, men…

Hvorfor er KRITIK så farlig, når den handler om sex?
– Pralesex og vitser kan vi allesammen tale om, men når det skal handle om den helt nære sex, der hvor vi skal sætte ord på hvad jeg godt kan lide, hvad du godt kan lide – så bliver det svært for os allesammen, forklarer Marianne Egense.

– Det er jo meget få mennesker, man i løbet af et liv siger den slags til – vi er ikke trænet i at tale om sex. Og slet ikke om sex, der måske ikke fungerer helt, som man kunne ønske sig og derfor er et problem. Det er i forvejen utrolig intimt, og kan partneren nu også tage det, du siger?

– Som regel ligger der jo ønsker om forandring bag utilfredsheden. At man godt kunne tænke sig det lidt anderledes, og vil han så tænke, at det sgu da er for bizart eller billigt – eller måske endda skride, fordi han slet ikke vil være med.

– Men også frygten for at såre den anden kan få mange til at tie stille. For hvis man pludselig vil noget andet, har man så været utilfreds med det, der var? Fordi det er så svært at tale om sex, er det også meget let for de fleste af os at tage den form for „kritik“ meget personligt.

Så det handler altså i høj grad om berøringsangst og skrækken for at såre og blive såret, når det er så svært at tale om sex, men kunne det også handle om noget helt andet?

Måske ved man slet ikke, hvad MAN VIL HA’…?
– Det kan sagtens være tilfældet. Det hænger sammen med, hvor godt man kender sig selv seksuelt. Man lærer sig selv at kende via de forskellige partnere, man har haft, men hovedsagligt ved at se på sig selv. Og ved at onanere. Og her kan det godt blive vanskeligt for nogle kvinder, for der er faktisk en del også yngre kvinder, der har det svært med onani. Nogle ser det som en form for anden-rangs-sex eller ikke helt okay for „pæne piger“. Andre har den holdning, at man ikke onanerer, hvis man har en partner. Men det er ved onani, at man lærer sig selv at kende…

– Hvordan kan jeg lide, at han rører mig? Skal han bruge fingre og tunge samtidig? Skal han nive eller nappe eller lade være og hvor hårdt skal han gå til værks? Hvis man ikke selv eksperimenterer og finder ud af, hvad man kan lide, så er det jo begrænset, hvor meget information, man kan give videre til sin partner, forklarer Marianne Egense og peger i den forbindelse på en markant forskel mellem kønnene:

– Til forskel fra en del kvinder, så har de fleste mænd et mere eller mindre fast onani-mønster, der starter allerede i puberteten. For mange mænds vedkommende involverer det også porno, og det kan det iøvrigt gøre resten af deres liv – uanset om de er i et forhold eller ej.

Okay – så hvis man ikke ved, hvad man vil ha’, må man eksperimentere lidt i enerum, men er det så pornoen eller pillerierne, der giver ham gode ideer, og forøvrigt – når han nu kan få den ægte vare…

Er det i så orden, at han også vil se PORNO?
– Ja! Rigtig mange kvinder har det rigtig svært med porno. De betragter den som konkurrence, og nogle omtaler den ovenikøbet som „elskerinden“. De føler sig kasserede og føler ikke, at de har en chance for at leve op til de der kvinder, der vrider og vender sig og kan klare flere mænd på en gang.

– Men det er faktisk i orden, at han gerne vil se porno, så længe han selvfølgelig gør det helt klart for hende, at det ikke handler om, at hun ikke er god nok, men at det er en del af hans seksualitet. Det er vigtigt at skelne mellem hans, hendes og deres fælles seksualitet – og hvad han laver i sin egen-seksualitet, inden for de aftalte rammer, naturligvis, det er okay og kommer ikke hende ved.

– Kvinder skal ikke tvinges til noget i forbindelse med porno. Han kan godt spørge, om hun har lyst til at kigge med, men hun er i sin gode ret til at sige nej. Så længe hun bare kan få en forståelse af, hvad det er, han bruger pornoen til. For ham er det hurtig sex – uden krav og forpligtelser. Det kan gå præcis så hurtigt eller langsomt, som han lige har lyst til.

– Men det er svært for mange at tale om. Det er tabu. Han er måske lidt flov over at sidde der og kigge og file, og hun er måske bange for de forventninger, der kunne være til hende. Bange for at hun skal præstere.

Uha! Præstationsangst for piger – det kan næsten kun handle om orgasme. Hendes orgasme – eller rettere sagt hans evne til at give hende den. For enhver mand kan da give sin kvinde orgasme. Eller kan han? Og kan hun selv?

Har den seksuelle frigørelsen kvitteret med mangfoldige ORGASMER til begge parter?
– Vi ser stadig mange kvinder, også mange yngre kvinder, der ikke kan få orgasme. Som ikke kan give slip og give sig hen. Igen – måske har de ikke lært sig selv at kende gennem onani, eller måske kan de godt selv, men har svært ved det i et samleje.

– Nogle kvinder har svært ved at lægge hjernen fra sig, når de dyrker sex. At være i nuet, koncentrere sig, nyde – og give slip. Kan man ikke det, så kan man måske heller ikke få orgasme. Måske ligger de i stedet for og tænker på alt det, de også skal nå – eller måske på den orgasme, de har så svært ved at få. Så bliver det i stedet for til en orgasme-jagt. Så skal det lykkes – og så bliver det først svært.

– Det kan også sagtens være, at det bliver til et problem mellem parterne, at hun ikke kan få orgasme. At han ikke kan give hende den. Mænd skal helst kunne give deres kvinde orgasme, og lykkes det ikke, er det inddirekte en kritik af ham. Har hun aldrig fået en orgasme med en mand før, så er det jo én ting, men har hun fået den med alle indtil nu – ja, så ligger problemet nok ikke hos hende alene…

– Men ér det hendes problem, så skal hun først lære at gøre-det-selv, og det kan være ganske svært at få kvinder, der ikke onanerer, til at gå igang med det. Helt firkantet sidder der jo et fremmed menneske over for hende og siger, at hun skal gå hjem og onanere – og det er svært stof.

Man fristes til at sige; sex er svært stof. Kan være det. I hvert fald sex i et fast forhold. Man får den skræmmende tanke, at jo mere man involverer sig i hinandens liv, jo tættere man lever sammen, des større problemer abonnerer man på. Er sex overhovedet gearet til gensidige krav og forventninger, og…

Er HVERDAGEN i virkeligheden den rene gift for SEXLIVET?
– Man kan sige, at med den meget travle livsstil, mange familier har, så er det alt-afgørende, at man både prioriterer tid til hinanden og dermed sex, men også at man taler med hinanden om sex. Det skulle man helst ha’ gjort lige fra starten, men det gør de færreste jo. Der kører det jo meget fint, man bor stadig hver for sig, og man ved, at når man ses, er der sex på programmet. Men så flytter man sammen, får fælles opgaver og dermed også fælles problemer; hvordan nu med rengøring, indkøb og skraldeposer? Man ser pludselig hinandens mindre spændende, mere hverdags-agtige sider, og pludselig en dag er den ene træt og siger; „åh du – kunne vi ikke vente til i morgen?“

– Hverdagen begynder lige så stille at påvirke seksualiteten – og det kan sagtens ske inden der overhovedet er kommet børn. Det er forståeligt, at sexlivet i en travl periode bliver prioriteret lavt, fordi alt det andet med børn, hus og job skal fungere, for at næste dag kan fungere. Det er bare så vigtigt, at man i den situation kan tale om det. Sige; „jeg orker det ikke lige nu, jeg er for træt, men jeg vil gerne ligge tæt.“ Så har man ikke afvist den anden, man har sagt, at man stadig elsker og begærer – man er bare så træt.

– I et forhold, hvor kommunikationen fungerer, kan en sexpause sagtens stå på i en periode, men så skal den også tages op igen. Ellers bliver det til mere end en pause.

– Så nej, hverdagen behøver ikke gå ud over sexlivet, og omvendt; sex løser heller ikke alle problemer i hverdagen. Sex klarer hverken børneopdragelsen, rengøringen eller problemerne i parforholdet, men det giver overskud og energi og den følelse af samhørighed, der skal til at overkomme hverdagens mange forpligtelse.

Artiklen har været bragt i ALT for damerne.